Holistisk karriererådgiver, NLP & stress coach, kognitiv terapeut og mindfulness instruktør
Jeg hjælper dig som er selvstændig med at skabe trivsel i din hverdag
I de sidste godt 16 år har jeg arbejdet med personlig udvikling og trivsel, herunder at vejlede, yde sparring, coache, rådgive samt instruere - og tidligere også været mentor i forbindelse med job, praktik, uddannelse, karriereskift, stress, angst, depression, mange andre svære sygdomme, generelle udfordringer og problemstillinger i hverdagen og livet, store som små.
Jeg har i hele min karriere haft mere end 5.000 samtaler. Det er mit erfaringsmæssige grundlag for at hjælpe dig. Det er altid en meget stor glæde, når jeg ser, at mine klienter blomstrer op, finder energi, glæde og nyt overblik over deres nuværende ståsted i livet, så vel som arbejdslivet.
Jeg har en bachelor i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning fra Ankerhus i Sorø, er certificeret NLP coach fra Human Proces i Roskilde, certificeret kognitiv mentor (1. år på psykoterapeut uddannelsen) fra Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter i København og mindfulness instruktør fra Akademiet i Næstved.
Oprindelig er jeg kontoruddannet, hvilket danner en god basis for alt, hvad jeg siden har beskæftiget mig med. Jeg har været så privilegeret flere gange at blive headhuntet til opgaver, både i privat og offentligt regi.
Jeg kan tilbyde dig rådgivning, vejledning, coaching samt sparring og mentoring, når du mærker et behov for dette i dit liv. Jeg tilbyder, udover karriererådgivning, også støtte og sparring i forbindelse med de udfordringer, du oplever. Det kan fx være i forbindelse med at skabe mening, balance, struktur og velvære i hverdagen.
Det kan være at skabe et liv med mere glæde, styrke, energi og indhold, der tager udgangspunkt i dine drømme og ønsker. Det kan også være, at du kan mærke, at der skal ske noget andet i dit liv, men ikke er helt afklaret i forhold til hvad og hvordan.
Hos mig kan du få den sparring og eller mentoring, der skal til, når du ønsker at gøre dine drømme og ønsker til konkrete mål, så du kan gå vejen. Med en personlig sparringspartner, der selv har ‘gået vejen’ med stress samt et karriereskift midt under finanskrisen, skabt et liv med meget mere livsglæde, styrke, bevidsthed om værdier, mere fokus på kreativitet og naturen, får du en der virkelig er passioneret for at hjælpe dig, så du får det bedste ud af dit liv, og gøre det svære til en udfordring, der findes en løsning på - hvad det så end er for dig.
Kontakt mig for mere information